Gå til hovedindhold
En kvinde undrer sig og tænker over noget.

Hos neuropsykologen ryddes fejlfortolkninger af vejen

I sin korteste form er neuropsykologi defineret som sammenhængen mellem hjerne og adfærd. I praksis kan det gøre blandt andre ulykkesskadede meget klogere på, hvordan og hvorfor skader på hjernen påvirker hverdagen.

Skrevet af
Martin Hungeberg Journalist
Publiceret 18. marts 2022

Mange mennesker, som har været udsat for en ulykke eller sygdom, der påvirker de kognitive færdigheder, står tilbage med spørgsmål.

"Navnlig dem, hvor man ikke kan se noget på en scanning, kan spørge sig selv, hvorfor de så fejler noget, og om det kan være noget, de bilder sig ind. Der har vi som neuropsykologer god mulighed for at forklare dem, hvordan det kan være rigtigt, selvom man altså ikke kan se en skade. Det er jo helt naturligt, at man tænker sådan, hvis der er sket en forandring i den måde, man fungerer i hverdagen. Der er sandsynligvis ingen, som rigtig har kunnet give en forklaring på, hvorfor det så forholder sig sådan", fortæller Anne Tersbøl Melsen, der er neuropsykolog med privat praksis i Holstebro.

Spørgsmål eller forundring opstår i mange tilfælde også hos de pårørende.

"Både for én selv, men også for de pårørende kan det være en lettelse at få den her forståelse. At det ikke er med bagtanker, at den skadede for eksempel opfører sig anderledes end før eller ikke bare kan tage sig sammen. De her fejlfortolkninger kan ryddes af vejen ved en neuropsykologisk undersøgelse", fortsætter Anne Tersbøl Melsen.

"Indimellem er det meget personbestemt, hvordan ens vej gennem systemet bliver...... jeg ser nogle gange, at patienter selv må forsøge at bane vejen"

Neuropsykolog Anne Tersbøl Melsen

Når kognitive udfordringer opdages sent

På neurologiske og neurokirurgiske afdelinger er der ofte neuropsykologer tilknyttet, som kan komme i spil i den akutte fase efter en ulykke. Men ikke alle får neuropsykologisk hjælp.

"Det er klart, at er man i en livstruende eller meget svær fysisk situation, så fokuseres der først og fremmest på det. I nogle tilfælde opdager man først de kognitive udfordringer langt senere. For eksempel efter 1 eller 1½ år, hvor man er tilbage på arbejdsmarkedet eller tilbage på sit studie. Det kan være, at man mærker en helt tydelig forandring, og at man ikke kan få det til at hænge sammen som tidligere", forklarer neuropsykolog Anne Tersbøl Melsen og tilføjer:

"Det kan handle om at træffe beslutninger, som er hensigtsmæssige, og som man sagtens kunne tidligere i sit liv, men som det kniber gevaldigt med nu. Det ser man måske først konsekvenser af op til en årrække efter, hvor man er i færd med at miste sit sociale- og arbejdsliv. Det kan være en mindre hjerneskade, der er årsagen".

Det er i sidstnævnte fase, at Anne Tersbøl Melsen møder sine patienter. Typisk er det forsikringsselskaber eller kommuner, som betaler for, at en patient sendes til en privatpraktiserende neuropsykolog. I nogle tilfælde er det op til patienten selv at presse på.

"Indimellem er det meget personbestemt, hvordan ens vej gennem systemet bliver. Nogle sagsbehandlere er rigtig godt skolet til at tage hånd om den slags problematikker og sørge for, at borgerne kommer det rigtige sted hen. Men der er også sagsbehandlere i både kommuner og forsikringsselskaber, som slet ikke har viden om, at det kan være en mulighed at komme til en neuropsykolog. Så jeg ser nogle gange, at patienter selv må forsøge at bane vejen", lyder det fra Anne Tersbøl Melsen.

"Man skal huske på, at en scanning ikke viser, hvordan en hjerne fungerer, så der kan sagtens være noget galt alligevel, selvom der ikke er noget at se"

Neuropsykolog Anne Tersbøl Melsen

Scanninger viser ikke hjernens funktioner

Når man træder ind ad døren hos Melsen Neuropsykologi, begynder Anne Tersbøl Melsen altid samme sted.

"Først vil jeg rigtig gerne høre, hvad det er, patienten har været udsat for. Dernæst er det interessant for mig at se scanninger, hvis de viser skade på hjernevævet. Men man skal huske på, at en scanning ikke viser, hvordan en hjerne fungerer, så der kan sagtens være noget galt alligevel, selvom der ikke er noget at se", siger neuropsykologen og supplerer:

"Det er også helt centralt for mig at høre om, hvad det er for nogle vanskeligheder, personen oplever i sin hverdag. Så jeg lytter til patientens egen udlægning, men også de pårørendes, for det kan spille en væsentlig rolle".

Hos ulykkesskadede ser Anne Tersbøl Melsen en tendens, der handler om, hvor i hjernen, skaderne er.

"Det er naturligvis ikke gældende for alle, men rigtig mange ulykkesskadede har slået den forreste del af hjernen i for eksempel en trafikulykke. Her sidder der nogle processer, som er medvirkende til, om man kan evaluere sig selv og sin egen indsats, og om man kan forholde sig til, om der er sket ændringer med én. Er der skader her, kan det betyde, at den skadede og den pårørendes oplevelse af forandringer kan være meget forskelligartet".

Leverer råd til håndtering

Som neuropsykolog har man en bred vifte af tests, der dækker alle former for kognitive færdigheder.

"Det handler selvfølgelig om at vurdere fra gang til gang, hvad der er relevant for den enkelte. En del af testene handler for eksempel om sprog, hvor man detaljeret kan teste dele af sproget. Andet er rettet mod hukommelse, hvor vi kan teste i hvilken del af hukommelsesprocessen, det går galt. Der er også tests som tjekker opmærksomhed og koncentration".

Testene er primært standardiserede papir-blyant-opgaver, hvor man skal tegne eller løse opgaver.

"Når vi er færdige, og vi har et fyldestgørende billede af problematikkerne og skadernes omfang, leverer jeg råd til, hvordan man kan håndtere netop den situation, man er i. Det kan blandt andet handle om at lægge pauser ind, og hvordan man skal tilrettelægge sin hverdag.
Samlingen af oplysninger kan lette flere processer".

"Det, der helt konkret kommer ud af en neuropsykologisk undersøgelse, er en fysisk undersøgelsesrapport. Rapporten vil man eksempelvis kunne bruge til at genopfriske, hvad det nu var, vi fandt frem til. Men man kan også tage den med sig videre i systemet til egen læge, til forsikringsselskabet, til sin arbejdsplads, til kommunen. Så har de mulighed for at se, hvad det egentlig drejer sig om, og det gør den samlede situation nemmere at forholde sig til for alle parter", afslutter neuropsykolog Anne Tersbøl Melsen.

Hvis du vil blive klogere på neuropsykologi, kan du læse mere på neuropsykologi.dk.